24-05-2018

Sådan afviser myndighederne gener i hånden

En bioanalytiker er blevet opereret for dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom, men fordi laboratoriearbejdet ikke er kraftfuldt nok, så kan hun ikke få erstatning i sin arbejdsskadesag. Her gennemgås sagen.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist
Haandskader2_case.jpg 

"Kraftudfoldelsen" i forbindelse med laboratoriearbejdet vurderes lige nu til at være for lille til at kunne udløse en erstatning i en arbejdsskadesag. Foto: Das Büro 

 

Bioanalytiker får medhold i, at hun har gentaget de samme bevægelser mange gange og i akavede stillinger, men emnerne var lette. ​Derfor får hun ingen erstatning. 

”Deres arbejde har ikke været repetitivt, kraftfuldt og akavet for håndleddet i et sådant omfang, at det opfylder betingelserne for at anerkende karpaltunnelsyndrom som en erhvervssygdom efter  erhvervssygdomsfortegnelsens betingelser”.

Sådan skriver Ankestyrelsen til en bioanalytiker, der er opereret i begge hænder. 

Bioanaltyikeren har ønsket at være anonym. Hun har fået gener efter 30 års slid på muskler og sener på laboratorier, blandt andet ved afpipettering, blodprøvetagning og håndtering af prøver. 

Afslaget er typisk for den besked, som mange arbejdsskadede bioanalytikere modtager.

Ankestyrelsen godkender den praksis, som er lagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere
kaldet Arbejdsskadestyrelsen):
”Vi har lagt vægt på, at der ikke er medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem Deres
type arbejde som laborant/bioanalytiker og udvikling af dobbeltsidigt karpaltunnelsyndrom,” skriver Ankestyrelsen.

Kirurgens vurdering: nerven VAR i klemme

Bioanalytikeren i den aktuelle sag har haft flere opgaver, der har belastet hænderne. Akkurat som
mange af hendes kolleger.

Generne begyndte i albuen. Men de tiltog navnlig i hånden. Kirurgen har ved begge operationer skrevet, at
nerven har været i klemme. 
 
Ved operationen er nerven lagt fri, og jeg mener faktisk, den har været trykket,” noterer kirurgen i
journalen.

Arbejdsskadestyrelsen: laboratoriearbejdet gav "akavede bevægelser"

Både familielægen og Arbejdsmedicinsk Klinik har klar mistanke om arbejdet som mindst en medvirkende
årsag til sygdommen. 

Det daværende Arbejdsskadestyrelsen mener også, at der har været et dårligt arbejdsmiljø:
”De havde i forbindelse med en del af laboratoriearbejdet akavede bevægelser og arbejdsstillinger
for hånd og håndled, da De sad med dem løftet.”

Afgørelsen siger desuden, at der var gentagne bevægelser i hånd og håndled. Men alligevel ender
det med en afvisning:
”Vi vurderer, at kraftudfoldelsen i forbindelse med Deres arbejde var lille, da emnerne var små, lette
og ikke ydede nogen modstand,” skriver det daværende Arbejdsskadestyrelsen.

​​​
LinkedIn Email Twitter