15-05-2020

Beretning fra bioanalytiker i Italien: "Det er, som om en tsunami er skyllet ind over vores hverdag"

På laboratorier i de norditalienske sygehusvæsener betyder coronavirussens indtog, at hverdagen for de ansatte er vendt helt på hovedet, og arbejdsbetingelserne påvirket i kraftig grad. Her skildres det miljø, som de italienske bioanalytikere arbejder i.

​Af ​​​​​Martin Bjørck, journalist

fabiowork.jpg

Bioanalytiker Fabio Como, San Giacomo Hospital, Italien


Piemonte midt februar 2020. Det er weekend, og formiddagskaffen indtages denne lørdag i haven lige
der, hvor solstrålen rammer blødest. 49-årige Fabio Como betragter sin datter, Viola på 8 år. Hun leger på den kernesunde græsplæne, som er ved at genvinde kulør efter vintersæsonen. Lige ved siden af sidder hans kone, Pervinca, på en stol med fødderne oppe på havebordet.
 
Hun lader sit hoved falde bagover, og hun  nyder, at det er blevet forår, selvom kalenderen kun siger midt februar. Deres 14-årige søn, Davide, er, som det hører sig alderen til, mest optaget af at være  sammen med sine venner. Han er ovre i parken tæt ved den skole, hvor han  går i 8. klasse. Ved 18.00-tiden samles den lille familie på fire og kører hen til en restaurant, som Fabios ven ejer. Det er et lørdagsritual at mødes der og drikke en øl og spise en pizza sammen med deres venner og deres børn.

Søndag  sover familien længe. Når alle mand er vågnet, cykler de en tur ud i naturen. Der er smukt, hvor de bor. Rocca Grimalda hedder den lille by nord for Genova. Den ligger i Piemonte-regionen tæt ved grænsen til Ligurien. De stopper ved den lille bed & breakfast, som Fabio og Pervinca ejer og driver som en sidegesjæft. Den står mest tom i vintermånederne, men  de ser gerne til stedet en gang om ugen. Når børnene er lagt i seng søndag aften, ser Fabio og Pervinca en god film. Alt er, som det plejer at være, inden en ny arbejdsuge atter tager sin begyndelse.

En helt ny  virkelighed på alle parametre

”Det var smukt. Nu synes  det endnu mere smukt!” Sådan siger bioanalytiker ved San Giacomo Hospital i Piemonte Fabio Como i dag, når han  ser tilbage på familiens weekendritualer. For selvom mindet beskrevet ovenfor kun er en måned gammelt, så er der sket så uendeligt meget i det italienske samfund, siden den nye coronavirus, Covid-19, for alvor gjorde sit indtog i landet sidst i februar.
 
 
”Det er svært at tro på, at det kun er en måned siden, det startede i Italien, for det føles som meget længere. Det er, som om en tsunami er skyllet ind over vores hverdag. Der var ingen, der havde forudset, at coronavirussen ville komme med så stor kraft,” siger Fabio Como i dag.
 
Italien er det land i verden, hvor der er flest smittetilfælde og flest døde af coronavirussen. 80 procent af de smittede er at finde i de nordlige regioner. Allerværst står det til i Lombardiet, som er naboregion til Piemonte-regionen, hvor Fabio Como og hans familie bor og arbejder. Det var i den lille by Codogno i den lombardiske provins Lodi, at man konstaterede den første gruppe af coronasmittede italienere tilbage i februar. Virussen bredte sig herefter til regionerne Veneto  (Venedig), Emilio-Romagna (Bologna) og Piemonte (Torino) og siden videre ud i Europa og til andre kontinenter.
 
Italienernes nye coronavirkelighed er en virkelighed med udgangsforbud og kontrol – indført for at inddæmme virussen. Tilladt er kun nødvendige indkøb af proviant i supermarkedet og medicin på apotekerne. Der er militær og politicheckpoints med bødesystem for dem, der ikke overholder reglerne. Ved supermarkederne er der lange køer, hvor kun få kunder lukkes ind ad gangen. Alle institutioner er lukket. Al ikkelivsnødvendig produktion er indstillet. Samfundsøkonomien er i ruiner, og sygehusvæsenet er på nippet til at gå helt i stykker.

 

Flyttet for sig  selv

Reglerne, som de italienske myndigheder har indført om udgangsforbud – og opfordringen til smart working, som betyder ”arbejd hjemmefra så vidt muligt” – gælder naturligvis ikke for sundhedspersonalet, herunder bioanalytikere. Det er nødvendigt, at de møder på arbejde hver dag. Især i en dyb krisesituation, som udbruddet vitterligt er.
 

Derfor er Fabio Como nu flyttet ind i lejligheden på sin bed & breakfast. Det har han  gjort for at beskytte sin familie mod potentiel coronasmitte. Han selv er i højrisikogruppen mht. at blive inficeret, fordi han  har sin daglige  gang på hospitalet, hvor han  arbejder i laboratoriet. Siden udbruddet tog fart, har den italienske sundhedsstyrelse og beredskabsstyrelse frarådet borgere at tage på hospitalet, medmindre det er livsnødvendigt, fordi hospitaler er typiske arnesteder for bakterier og florerende virus. Og hospitalerne er overfyldte med coronapatienter, der kræver stort set al opmærksomhed.

 
”Jeg ser kun min familie på afstand. Jeg har ikke givet dem et knus i ugevis. Vi ses kun udendørs, hvor der er mindst smitterisiko. Vi spiser ikke sammen, og vi lever i det hele taget adskilt nu. Det er et frygteligt savn, men  det er vores virkelighed lige nu,” fortæller Fabio Como, som dog alligevel føler sig heldig:
 
“Mange af mine  kolleger har ikke mulighed for at isolere sig fra deres familie, så de skal leve og fungere med en daglig frygt for at smitte de mennesker, de elsker mest. Det er noget, som flere græder over,” fortæller han.

 
I det hele taget er familien Comos hverdag, ligesom de fleste italienske familiers, meget forandret af virusudbruddet. Fabios kone, Pervinca, arbejder i en bank, som nu er midlertidigt lukket ned. Og hans børn bliver hjemmeundervist med to ugentlige Skype-undervisningsdage.
 

Sønnen, 14-årige Davide, syntes i starten, det var helt o.k. at slippe for at komme i skole – det var lidt som en gratis ferie – men  som karantænen blev ved med at blive forlænget, gik alvoren op for ham.
”Nu har han  indset, at der i realiteten kan gå måneder, hvor han  ikke kan komme hen i parken og spille fodbold og være sammen med vennerne. Nu synes  han  ikke, det er særlig sjovt længere. Han bruger meget af sin tid på at spille PlayStation på sit værelse, og han  keder sig meget,” fortæller Fabio Como.

Arbejdsrutinen i laboratoriet er forandret

Fabio Como arbejder som bioanalytiker med hæmatologi, og han  tilbringer det meste af sin arbejdstid på laboratoriet, hvor han  tæller hvide og røde blodlegemer, hæmoglobin og analyserer blodplader fra patienters blodprøver. Han er samtidig Point of Care-testing manager og med til at kontrollere, at in- strumenterne på provinsens seks hospitalslaboratorier fungerer optimalt.

På San Giacomo Hospital, hvor han arbejder, tester man endnu ikke for CoV2, men virussen har alligevel mærkbart ændret hverdagen for Fabio Como og hans 17 kolleger på laboratoriet. Antallet af blodprøver, som kommer ind til analyse, er stærkt reduceret. Lægerne har ryddet bordet, så de kan tage sig af de mange coronatilfælde. Antallet af prøver og test er faldet med 80 procent, fordi eksempelvis målinger af kolesteroltal er nedprioriteret for tiden.

I stedet er bioanalytikernes arbejdsdage blevet fyldt med møder, hvor man forbereder sig på at skulle i gang med at teste for CoV2.

“Vi har ikke fået udstyret leveret endnu, men  vi forventer, at det ankommer i løbet af ugen (22. februar, red.). Det bliver blodprøver, som vi skal analysere. Det er det, vi alle forbereder os på nu. Der er meget logistik i at skulle reorganisere, træne og fordele nye arbejdsopgaver,” siger Fabio Como.

Ved udbruddets spæde fase var der kun to hospitaler, der analyserede CoV2-test i Italien: Spallanzani i Rom og Sacco i Milano. I Piemonte var det første hospital Amedeo di Savoia i Torino, og nu er der yderligere fem i regionen. Deriblandt San Giacomo Hospital, hvor Fabio Como arbejder. Her arbejder man på højtryk for at implementere nye molekylærbiologiske laboratorier, der kan analysere CoV2-test.

Bioanalytikere og laboranter på hospitaler, der endnu ikke analyserer CoV2-test, befinder sig i en slags limbo på standby. De indgår derfor naturligt som en del af sundhedsvæsenets beredskab og bliver bedt om at udfylde roller, som ligger langt fra deres normale arbejdsopgaver.

“Man kan for eksempel blive sat til at tage folks temperatur ved personaleindgangen. Alle, der møder på arbejde, får et termometer holdt op til panden, inden de kommer ind i bygningen. Det sker også, at bioanalytikere bliver kaldt op på gangene for at agere support for læger og sygeplejersker, fordi der er så meget pres på. Lige nu gælder alle kneb for at få det hele til at køre,” siger Fabio Como.
LinkedIn Email Twitter