Arbejdsmiljøprisen 2019 går til Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus

Nul tolerance overfor skyllerumssnak og ja tak til fest og morgenbadning. Nuklearmedicinsk afdeling på Vejle Sygehus vinder årets arbejdsmiljøpris fra Danske Bioanalytikere for vedholdende at arbejde med det gode arbejdsmiljø.

Nyhed

Af Niels C. Jensen, journalist

web_pris2019
Ledende bioanalytiker Dorte Laugaard Nielsen (tv) og arbejdsmiljørepræsentant Winnie Heegaard (mf) modtog prisen på vegne af Nuklearmedicinsk afdeling, Vejle Sygehus.

I et felt blandt 11 kvalificerede ansøgninger er det Nuklearmedicinsk afdeling på Vejle Sygehus, der kan kalde sig vindere af dbio's arbejdsmiljøpris 2019. Med prisen følger 10.000 kr.

Vinderen af dbio’s arbejdsmiljøpris værner om det gode arbejdsmiljø. De siger, at de er ”Danmarks førende nuklearmedicinske afdeling”. Med et glimt i øjet og med stolthed i stemmen.

"I skal have skal have dbio’s arbejdsmiljøpris, fordi I formår at holde gejsten og arbejde kontinuerligt med arbejdsmiljøet. Vi ved alle hvor let, det er at lave nytårsforsætter i januar, men når vi når ind i marts, så er fitnessabonnementet allerede lidt støvet," sagde næstformand Katja Wienmann Bramm i sin tale ved uddelingen af prisen på Årskurset 2019 for TR og AMiR og fortsatte:

"I skal have dbio’s arbejdsmiljøpris, fordi I kontinuerligt arbejder med arbejdsmiljøet. Det kræver et systematisk fokus at bevare et godt arbejdsmiljø og forebygge udfordringer i arbejdsmiljøet. Tillykke med prisen og det gode arbejdsmiljø!"

Beundringsværdigt arbejdsmiljø over tid

Ansøgningen fra Nukleamedicinsk afdeling bar titlen "Beundringsværdigt arbejdsmiljø over tid" De skriver i deres ansøgning følgende om, hvorfor netop de skal have prisen:

"Fordi vi gennem en årrække har formået at have et beundringsværdigt arbejdsmiljø. Et arbejdsmiljø, som folk rejser efter. Et arbejdsmiljø, der giver plads til alle. Et arbejdsmiljø vi værner om og ikke tager for givet.

Derudover er resultaterne dokumenteret i medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU) fra 2016 og 2018.

Særligt benyttede sider på dbio.dk