AMiR på Vejle Sygehus: ”Vi har lige haft en specialestuderende, som gik med lange ærmer”

Lægerne har vi fået opdraget, men forskere kan have et andet forhold til kitler og korte ærmer, siger Charlotte Madsen, arbejdsmiljørepræsentant på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Sidste artikel i fagbladets tema om korte ærmer.

Nyhed

Af Helle Broberg Nielsen, journalist 

​”Tidligere var det svært at få lægerne til at tage kittel på – og knappe den – når de gik i laboratoriet. Dem har vi fået ’opdraget’. Så udfordringen med at få de ansatte til at overholde reglerne for arbejdsdragt drejer sig i dag mest om folk, der kommer udefra; teknikere eller fx ph.d.-studerende,” forklarer Charlotte Madsen.

Udklip_CM

Som arbejdsmiljørepræsentant har hun på sin egen afdeling ikke kolleger med anden etnisk baggrund, så spørgsmålet om at få dispensation fra kravet om korte ærmer med reference til kulturel baggrund har hun ikke inde på livet. Og dog.

”Vi havde indtil for kort tid siden netop en kvindelig specialestuderende med anden etnisk baggrund, som bar lange ærmer under sin kittel. Altså privat tøj. Både jeg og vores leder forklarede hende flere gange, at det ikke var tilladt. Men … hun tog det ikke rigtig til sig. Det var svært.”

Ikke et etnisk problem

Sådan har det også været tidligere med ph.d.-studerende, uanset etnisk baggrund, påpeger Charlotte Madsen.

”Denne specialestuderende arbejdede også i laboratoriet, så her var det mere oplagt, at hun skulle bære korte ærmer. De øvrige har fortrinsvist arbejdet med databaser og statistik. Så om det med den seneste specialestuderende handlede om kultur i religiøs forstand eller lige så meget var den kultur, hun bragte med fra universitetet ligesom de andre, ved jeg faktisk ikke,” siger arbejdsmiljørepræsentanten.

Læs også:

web_Uniformer8243_lille

Fagbladet gør status tre år efter sagen på Hvidovre Hospital, hvor blev to bioanalytikere afskediget, fordi de med nægtede at gå med korte ærmer.  

Dette er artikel nr. 6 ud af 6.

Særligt benyttede sider på dbio.dk