2 ud af 100 spritter hænder mere end 130 gange om dagen

dbio’s medlemsundersøgelse 2014 er klar. Lidt flere end 2000 medlemmer har deltaget i undersøgelsen, som blandt meget andet fortæller om medlemmernes tilfredshed med dbio og deres brug af håndsprit.

Nyhed

Af Niels C. Jensen, journalist

Håndsprit-2_228x300

94 procent af dbio’s medlemmer bruger håndsprit dagligt, ud af dem spritter to procent hænder mere end 130 gange om dagen. Det er et af resultaterne i Medlemsundersøgelsen 2014.


Knap halvdelen af dem, som bruger håndsprit dagligt, spritter hænder 11-40 gange dagligt. Hygiejnen er kort sagt i højsædet ude på laboratorierne, men det er dog ikke helt problemfrit. 19 procent oplever hudgener i forbindelse med brugen af håndsprit.

dbio stadig med i toppen

På det mere generelle plan fortæller Medlemsundersøgelsen, at medlemmernes tilfredshed med Danske Bioanalytikere er faldet med et point siden 2012. dbio er dog stadig tre point over gennemsnittet for alle forbund i hovedorganisationen FTF.

Derudover viser undersøgelsen, at de ældste og yngste medlemmer er mest tilfredse med deres fagforening.

En anden generel tendens er, at personlig rådgivning er afgørende. Hvis medlemmerne har været i kontakt med dbio mere end tre gange, er de således både mere tilfredse og loyale. Det gælder både kontakt med tillidsrepræsentanten, dbio-regionen samt dbio's sekretariat.

Brug os. Vi kender kampagnen

I 2014 har kampagnen "Brug os. Vi stikker ikke" været i både dbio's og medlemmernes fokus. 92 procent har hørt om kampagnen og 78 procent svarer ja til, at de kender kampagnes budskab og kernefortælling, og knap hver femte er blevet inspireret til at tale med andre.

Meget mere om dig og dine kollegaer

Vil du vide mere om dbio og medlemmerne i dbio, kan du hente Medlemsundersøgelsen 2014, som er delt i to:

Første del handler om dbio’s medlemstilfredshed generelt og sammenligner dbio med andre forbund i FTF.

Pdf-folder_MSI

og dbio’s medlemmer.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

  • ​5.699 Medlemmer fra dbio er blevet inviteret til at deltage.
  • 2.013 medlemmer har valgt at deltage i undersøgelsen.
  • 35% har svaret på dette års undersøgelse.
  • ±0,7 er den statistiske usikkerhed, der er forbundet med resultaterne i årets måling. De overordnede resultater kan altså variere med ±0,68 indekspoint.

16/4-2015: Ny version af rapporter tilføjet

6/3-2015: Tilføjet afsnit om kontakt og kampagne.

Kilde: dbios medlemsundersøgelse 2014

Særligt benyttede sider på dbio.dk