16 DNA-systemer giver et sikrere match

I slutningen af oktober udsendte Rigspolitiet en pressemeddelelse, hvor de beskrev, at de nu strammer retningslinjerne for brug af DNA-profiler på potentielle gerningsmænd.

Baggrunden var, at en person var blevet mistænkt på baggrund af et DNA-match. Matchet var ikke fejlagtigt, men andre forhold end DNAprofilen talte imod mistanken, og da man gentypede prøven efter 16 DNA-systemer, viste det sig, at DNA-profilen alt i alt talte imod et match. Den pågældende DNA-prøve var typebestemt efter 10 DNA-systemer.

Fremover vil der udelukkende blive brugt 16 DNA-systemer til et match, oplyser Rigspolitiet i pressemeddelelsen.

Den retsgenetiske forklaring Fagbladet har talt med retsgenetiker Frederik Petersen fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet. Han forklarer, at Retsgenetisk Afdeling indtil 2012 brugte 10 DNA-systemer.

Har bilen har et lyserødt læderindtræk?

Teknologien rakte nemlig ikke til mere dengang. Fra 2012 gik de over til 16 DNA-systemer.

For at fremme forståelsen hos fagbladets journalist sammenligner han de to systemer med et signalement af en bil.

Hvor man med 10 DNA-systemer fx kan se, at bilen er en rød stationcar, giver 16 DNA-systemer langt flere detaljer, som fx at bilen har et lyserødt læderindtræk. Med detaljerigdommen øges sikkerheden for, at det er den helt rigtige bil, man har fundet frem til. Med fagsprog er forklaringen:

”Med 16 DNA-systemer opnår vi en analyse af flere genetiske markører på flere kromosomer end på 10 DNA-systemer. Det, vi måler, er længden på nogle såkaldte STR-områder (Short Tandem Repeats). På DNA’et er der nogle områder, hvor der er en kort basesekvens, som gentages flere gange. Vi måler, hvor mange gentagelser der er. En persons DNA indeholder kromosomer fra både fader og moder. For eksempel kan en person have arvet 14 fra faderen og 15 fra moderen, dermed har vi DNA-typen 14,15. Vi måler typeegenskaberne på 16 forskellige kromosomer, og en fuld DNA-profil består således af 16 talpar”, forklarer Frederik Petersen.

"Uden for rimelig tvivl"

På spørgsmålet om, hvornår der er nok DNAmatch til at være sikker på, at den mistænkte også reelt er den skyldige, svarer Frederik Petersen:

”DNA-profilen skal altid ses i sammenhæng med sagens øvrige omstændigheder. Det kan være vidneudsagn, andre tekniske beviser, motiv osv. Retten skal tage stilling til, om beviserne samlet set godtgør – uden for rimelig tvivl – at tiltalte er skyldig. Så jeg kan som ekspert på DNA-profiler ikke vide noget om, hvornår noget er ’nok’."

"Det afhænger af sagen. Somme tider – hvis der er andre tungtvejende beviser – skal der kun en lille bevismæssig vægt fra DNA-profilen til at overbevise om skyld. I andre tilfælde er der så meget, der taler imod skyld, at selv den stærkeste vægt fra DNA-profilen (1.000.000) ikke er nok til alt i alt at sige, at man er uden for rimelig tvivl.”