1,5 mio. kr. til to bioanalytikerprojekter

13 millioner kroner. Pengene fra Udviklings- og forskningspuljen er endelig blevet fordelt. Blandt de 15 vindere er to bioanalytikere. Et forskningsprojekt i Syddanmark og et udviklingsprojekt i Nordjylland. Læs mere om projekterne her.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist
web_birgitte

I overenskomsten OK15 blev der taget intiativ til Udviklings- og forskningspuljen, 14 millioner kroner, som kunne søges af Sundhedskartellets medlemmer. Nu er pengene fordelt.

Birgitte Lüttge, ledende bioanalytiker, Klinisk biokemisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, får 1 mio. til et udviklingsprojekt om akut blodprøvetagning i eget hjem.

Projektet er et samarbejde mellem almen praksis, akutsygeplejersker i Allborg Kommune og Klinisk Biokemi på Aalborg Universitetshospital.

Der var søgt om 3.010.100 kr. til projektet, og det fik 1.000.000 kr.

500.000 til forskning

webhelleglud

Helle Glud Binderup, ph.d.-studerende, Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus modtager 500.000 kr. til et forskningsprojekt om evaluering af blodpladehæmmende behandling.

Projekttitlen er ”Monitorering af  antitrombotiske behandlinger ved hjælp af en score baseret på mikroRNA og PDW.” Resultat forventes publiceret som artikler i internationale tidsskrifter.

Der var søgt om 1.439.390 kr. til projektet og det fik 500.000 kr.

23 bioanalytikere med i opløbet

udv-og-forsk-LOGO-trans

Udviklings- og forskningspuljen er en del af overenskomstforliget OK15, som Danske Regioner og Sundhedskartellet står bag. Der var i alt 84 ansøgere heraf 23 bioanalytikere.

Danske Bioanalytikere har opfordret medlemmerne til at søge og givet faglig sparring til ansøgningerne.

Vinderprojekterne havde ansøgt om i alt 23.7852.361 kr., og der blev uddelt 13.495.000 kr.

Fagbladet ser nærmere på de to projekter i næste nummer.

Særligt benyttede sider på dbio.dk